Havneudvidelsen i Aarhus Havn
Anlægsprojektets gennemførelse
Udvidelsen af Aarhus Havn har været på tegnebrættet siden 2018. Den blev endelig vedtaget af et flertal i Aarhus Byråd foråret 2023 med S, V, K og SF efter en høringsproces blandt aarhusianerne i starten af 2022, som resulterede i godt 1600 høringssvar, hvoraf 90% ikke ønskede udvidelsen.
Havneudvidelsen blev efterfølgende mødt af en omfattende folkelig modstand organiseret via ”Havnegruppen”, der til sidst bestod af 11 organisationer. Modstanden kom til udtryk i form af demonstrationer, aktioner (fx en officiel ”begravelse af Bugten og Demokratiet”), gentagne borgerkonferencer med forskere og ngo’er, Hvidbog, nyhedsbreve samt et væld af kronikker og debatindlæg. Modstanden endte med en pengeindsamling for at betale advokat til på vegne af borgerne at formulere en klage til Planklagenævnet. Nævnet ophævede efterfølgende Aarhus Kommunes vedtagelse af den lokalplan og kommuneplantillæg, som skulle gøre første etape mulig. Begrundelsen lød blandt andet, at den tilhørende miljørapport lider af “væsentlige retlige mangler”. Herefter meddelte den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, i maj 2024 at byrådet opgav havneudvidelsen.
Siden har Mærsk fortalt at man uden havneudvidelse vha. ny kranteknologi vil kunne udvide havnekapaciteten med 50%, altså det samme som var målet for Havneudvidelsen. Det havde Jacob Bundsgaard vidst i flere år, viste det sig. Borgmester Jacob Bundsgaard fratrådte i nov. 2024 som borgmester og den nye S borgmester, Anders Winnerskjold, har siden sagt, at ”han anerkender behovet for en udvidelse”, uden dog at præcisere dette.
Vigtige begivenheder undervejs
- I 2021 udkom COWI’s Miljøkonsekvensrapport (MKR), som var bestilt og betalt (16 mio. kr.) af Aarhus Havn, dels som en ikke-teknisk rapport på 700 sider, dels som de tekniske bilag bag rapporten på flere tusind sider.
- Høringsperiode jan-marts 2022. 1689 høringssvar, 90% kritiske.
- Rapporten frikender havneudvidelsen for alvorlige miljøkonsekvenser. I forhold til specifikt klimapåvirkninger undersøger rapporten alene anlægsfasens klimaeffekt (= 170.000 tons CO2), men ikke driftsfasen, hvor de allerstørste klimakonsekvenser viser sig.
- MKR rapporten fortæller: Havneudvidelsen vil betyde 50% flere varer, så havnens godsmængder vil gå fra 1000 tons til 1500 tons gods årligt, og medføre 4200 ekstra biler i døgnet, heraf 2800 ekstra lastbiler. Antallet af skibe vil øges med 1000 skibe årligt, heraf vil containerskibenes antal forøges med 400 containerskibe årligt. De 400 ekstra containerskibe vil i sig selv betyde en ekstra årlig CO2-udledning på 49 mio. tons C02 (beregnet på sejlads 200 dage årligt, hvor ét skib bruger 200.000 liter olie i døgnet, og hver liter udleder 3,1 kg. CO2), hvis udledningerne fra disse skibe i driftsfasen blev indregnet. Det svarer til Danmarks samlede årlige udledninger på 42 mio. tons CO2 i 2022.
- Jan-mar. 2022 – Høringsfase. Der kommer 1670 høringssvar hvoraf 90% er kritiske.
- Foråret 2022 udkommer Hvidbogen om Havneudvidelsen lavet af Det Fælles Bedste, se Havneudvidelsen Aarhus
- Juni 2022-jan. 2023 – Byrådet foreslår og gennemfører borgerinddragelse efter høringsprocessen. Det bliver en proces på 10 temamøder og to borgerkonferencer styret af Teknik & Miljø og bag dem af Borgmesterafdelingen. Der inviteres 12 borgere fra kritiske fællesråd, ngo’er og borgergrupper samt 33 personer fra Dansk Industri, Danske Havne, Dansk Erhverv, COWI, Rambøll, Aarhus Havn, Teknik & Miljø. Borgerne klager over ikke at blive hørt, ikke at have indflydelse på dagsorden, referater, konklusioner, indholdet af borgerkonferencer etc.
- Den 21. juni 2023 vedtog Aarhus Byråd ‘Lokalplan 1163, Udvidelse af Aarhus Havn’ med stemmer fra S, V, K og SF.
- Sept. 2023 indsendte tre landsdækkende foreninger en klage til Planklagenævnet. Det var Foreningen Det Fælles Bedste, Sportsfiskerforbundet, Beskyt Havmiljøet i Danmark. Det Fælles Bedste havde forudgående foranstaltet en indsamling.
- 28. maj 2024 udsendte Planklagenævnet sin endelige afgørelse som sagde at der ikke var et gyldigt juridisk grundlag for byrådets vedtagelse af havneudvidelsen.
- 19. juni 2024 meddelte Jacob Bundsgaard på pressemøde, at byrådet havde valgt at ”forligskredsen er blevet enige om at sætte den omdiskuterede udvidelse af Aarhus Havn på pause på ubestemt tid”.
Pris & budget
Lorem ipsum dolor sit amet, ad cum nulla intellegat voluptaria. His mazim docendi tacimates cu, vis ex iisque dissentias, ius ne novum principes. Cu quem ubique regione sed, ne quodsi commune forensibus his. Tollit graeci duo eu, an pri albucius prodesset. Utamur numquam consectetuer has eu.
Lorem ipsum dolor sit amet, ad cum nulla intellegat voluptaria. His mazim docendi tacimates cu, vis ex iisque dissentias, ius ne novum principes. Cu quem ubique regione sed, ne quodsi commune forensibus his. Tollit graeci duo eu, an pri albucius prodesset. Utamur numquam consectetuer has eu.
Lorem ipsum dolor sit amet, ad cum nulla intellegat voluptaria. His mazim docendi tacimates cu, vis ex iisque dissentias, ius ne novum principes. Cu quem ubique regione sed, ne quodsi commune forensibus his. Tollit graeci duo eu, an pri albucius prodesset. Utamur numquam consectetuer has eu.
Lorem ipsum dolor sit amet, ad cum nulla intellegat voluptaria. His mazim docendi tacimates cu, vis ex iisque dissentias, ius ne novum principes. Cu quem ubique regione sed, ne quodsi commune forensibus his. Tollit graeci duo eu, an pri albucius prodesset. Utamur numquam consectetuer has eu.
Konsekvenser for naturen
Anlægsprojektet / Havneudvidelsen vil betyde dumpning af slam fra udgravning til havnemoler i form af 2,2 mio. m3 slam ved Fløjstrup Skov og op til 1 mio. m3 ved Hjelm Dyb, hvor der er stærk strøm. Slammet indeholder miljøgifte, bl.a. en række tungmetaller som kviksølv, crom og arsen, som indgår i planternes, dyrenes og fiskenes fødekæder og ender i os mennesker som øverste led i fødekæden. Dumpningen af slammet dræber havbunden og livet ved samme. Sedimenterne i slammet transporteres med strømmene og aflejres på kyster og strande, hvor det ødelægger rekreative områder. Sedimenterne skærmer gennem en længere periode for lysnedfald til planter og fisk på bunden og ødelægger dermed liv.
Eutrofiering fra næringsindholdet i slammet skaber forrådnelsesprocesser, der opbruger ilten i vandet og dermed skaber iltsvind, fiske- og havdød. Støjen fra anlægget af havnen, herunder nedhamring af spuns, vil skræmme sæler og marsvin væk i en periode på 30 år, måske for altid. Støj fra skibstransport, især fra de kraftige motorer der driver containerskibe, ødelægger havdyrenes kommunikation, orienterings- og fangstevne m.v. og skader dermed dyreliv, biodiversitet og økosystemer der i forvejen er presset i urimelig grad. Havneudvidelsen vil samtidig resultere i råstofudvinding ved Moselgrunden nær Samsø, hvor der skal hentes ca. 6 mio. m3 sand op. Det vil efterlade et stort område med død havbund, som presser et i forvejen presset havmiljø i Aarhus Bugt og Kattegat. Udvindingen vil samtidig betyde vandring af sedimenter med næringsstoffer og gifte i vandet. Det vil resultere i yderligere eutrofiering.
I forliget mellem S,V,K og SF lovede man at nedbringe dumpning af slam til 400.000 m3 slam. Det er aldrig godtgjort, hvordan det konkret skulle ske.
Klimakonsekvenser
Anlægsfasen ville udlede 170.000 tons CO2 ifølge COWI-rapporten fra 2021
Driftsfasens udledninger er – i strid med lovgivningen på området – aldrig undersøgt, men vores egene beregninger siger at alene de ekstra 400 containerskibe årligt vil udlede svarende til Danmarks samlede udledninger årligt på godt 40 mio. tons CO2.
Øvrige konsekvenser
Havneudvidelsen ville medføre mange slags gener, eksempelvis: Støjgener fra anlægsperioden i en periode på 10-15 år, fx nedgravning af stålsøjler til molerne, samt fra ekstra kørsel med lastbiler med jord gennem byen. Havneudvidelsen vil resultere i slam, som vil ødelægge de rekreative områder langs kysten. Udsigten vil blive ødelagt for beboere langs kysten. Havneudvidelsen vil betyde trafikpropper og -kaos gennem en årrække, fordi havneudvidelsen skal foregå i samme periode, som bygning af Marselis Tunnelen, Stadion og Rewater. De mange ekstra varer og lastbiler vil betyde øget luftforurening af Aarhus by. Og den store havneudvidelse vil destruere Aarhus’ DNA – byens nærhed til skov og strand.
Borgergruppens historie og aktiviteter
Havnegruppen startede med følgende tre organisationer: Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark, Landsforeningen Det Fælles Bedste, Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus.
Siden kom følgende foreninger med: Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus, Doughnutgruppen i Aarhus, Fællesrådene for Frederiksbjerg/Langenæs, Aarhus Midtby, Højme-Højbjerg-Skaade, Aarhus Ø og de bynære havnearealer, Arkitektforeningen Østjylland, så Havnegruppen i dag består af 11 organisationer, hvis medlemmer samlet udgør små cirka 80.000.
Kontaktinformation
Hjemmesider
Interessenter
Havnegruppen startede med følgende tre organisationer: Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark, Landsforeningen Det Fælles Bedste, Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus.
Siden kom følgende foreninger med: Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus, Doughnutgruppen i Aarhus, Fællesrådene for Frederiksbjerg/Langenæs, Aarhus Midtby, Højme-Højbjerg-Skaade, Aarhus Ø og de bynære havnearealer, Arkitektforeningen Østjylland, så Havnegruppen i dag består af 11 organisationer, hvis medlemmer samlet udgør små cirka 80.000.