Lufthavnudvidelse Kastrup
Reduktion af luftfarten for at spare klimaet for en masse opvarmende effekter og stop for udbygning af lufthavne
Lov om udbygning af Københavns Lufthavn blev desværre vedtaget i november 2023. En latterlig lille passagerafgift sat i gang 1.1. 2025
Konsekvenser for naturen
Udbygningen af CPH foregår indenfor hegnet. De mange flere forventede flyvninger vil naturligvis blive oplevet af naboer til lufthavnen.
Klimakonsekvenser
I 2034 forventer CPH at have øget flyvningen med ekstra 10 mio flere passagerer. Der vil i perioden være tekniske forbedringer af flyflåden, komme større fly og det forventes efter 2030 at der vil komme nogle procenter alternative brændstoffer i flyenes tanke. Alligevel forventes det at 10 mio flere passagerer vil øge klimaudledningerne årligt med 2,1 mio. t. CO2e regnet i nationale opgørelser (indberetninger) og 3,3 mio. t. CO2e hvis vi måler forbrugsbaseret.
Øvrige konsekvenser
Luftfarten har først og fremmest virkninger for klimaet. Lokalt ved lufthavne er støj, partikelforurening og lugt af stor betydning.
Borgergruppens historie og aktiviteter
Foreningen blev stiftet 28.8.2018 med direkte sigte at forsøge at sætte en kæp i hjulet for udbygningen af CPH. Foreningen er pr. februar 2025 lidt ”sovende” men ikke død og vil fastholde hjemmeside, facebook og mail-liste.
Interessenter
Luftfart nyder en omfattende støtte fra politikere, erhvervsliv og borgere, der oplever det som en menneskerettighed at komme ud at flyve langt og hyppigt.
Borgerindflydelse
Kampen mod lufthavnsudvidelsen førte til mange alliancer, bla lokalt på Amager. Kampen mod flyvningen som stor bidragyder til Danmarks klimabidrag / fodaftryk har mange grønne støtter, men desværre er der blandt disse også nogle, som stadig tror at teknologiske løsninger (grønne brændstoffer) kan klare problemet.