Stedernes natur- & kulturhistorie

Geopark Sydfyn

Geopark Sydfyn byder på et unikt landskab, hvor natur og kulturhistorie mødes på en fascinerende måde. Geoparkens geologi afslører spor af istidens kraftfulde kræfter, med dramatiske kystlinjer, klinter og bakker, der vidner om landskabets udvikling gennem millioner af år. Området rummer desuden rige fossilforekomster og kalkstensbrud, som fortæller om tidligere tiders havbunde og dyreliv.

Sydfyn har også en rig kulturhistorie, hvor gamle landsbyer, middelalderborge og stenalderfund vidner om områdets betydning for mennesker gennem tiden. Fra de første jæger-samler-folk til den moderne tid har Sydfyn været et knudepunkt for handel og bosættelse. Det er også her, at den fynske kulturarv er stærkest, med traditionsrige gårde, kirker og kulturmiljøer, der afspejler et tæt forhold til naturen.

Det Sydfynske Øhav er et enestående område, hvor natur og kulturhistorie mødes på en fascinerende måde. Området er præget af et varieret kystlandskab med skjærgårde, idylliske øer, sandstrande og dramatiske klippeformationer. Øhavets farvande er rige på liv, og de beskyttede bugter og vige huser et mangfoldigt dyreliv, der trives i de lave kystområder og under vandet.

Kulturhistorisk rummer det Sydfynske Øhav spor fra tusindvis af år. Her findes velbevarede stenalderbopladser, middelalderens kirker og herregårde samt vidnesbyrd om den maritime kultur, der har præget området i århundreder. Øernes historie er tæt knyttet til handel, skibsfart og fiskeri, og flere af øerne har fungeret som vigtige centre for søfart og maritimt liv.

Geopark Sydfyn med det Sydfynske Øhav er således et levende vidnesbyrd om, hvordan naturens kræfter og menneskets aktiviteter har formet området gennem årtusinder. Disse elementer lever stadig videre i dagens landskab. der både har stor betydning for biodiversitet og kulturarv.

Limfjordsøer

Limfjordsøerne byder på en fascinerende blanding af natur- og kulturhistorie, hvor kystlandskaber, økosystemer og menneskeskabte spor er tæt forbundet. Området er kendt for sine varierende kyster med sandstrande, klitter og skrænter, som vidner om geologiske processer og istidens påvirkning. Limfjorden er et økologisk bindeled mellem hav og land og rummer et rigt dyreliv, især i beskyttede fjordområder.

Kulturhistorisk rummer øerne mange spor af menneskets tilstedeværelse gennem årtusinder, fra stenalderbosættelser og bronzealderens gravhøje til middelalderens kirker og fiskerlejer. De små samfund har levet tæt på naturen, og fiskeri, landbrug og sejlads har præget livet. Øerne rummer mange velbevarede bygninger og kulturmiljøer.

Limfjordsøerne er derfor et unikt sted, hvor naturens kræfter og menneskets aktiviteter har formet et landskab, der har stor betydning for biodiversiteten og kulturarven.

Samsø

Samsø, beliggende midt i Storebælt, er en ø med en rig natur- og kulturhistorie. Øen er kendt for sine varierede landskaber, der spænder fra bølgende marker og frugtbare jorde til dramatiske kystlinjer og små bugter. Samsøs natur er resultatet af årtusinders geologiske processer, herunder istidens indflydelse, og i dag byder øen på et rigt dyre- og planteliv, herunder sjældne fuglearter og blomster, som trives i de beskyttede områder langs kysten.

Kulturhistorisk har Samsø en lang tradition som landbrugsø, og de små landsbyer vidner om århundreders landbrugstraditioner og fiskeri. Fra bronzealderens gravhøje og stenalderens bopladser til de mange velbevarede gårde og kulturmiljøer, er øen et skatkammer af historiske spor. Samsø har også en markant energiarv, da øen i dag er kendt som et symbol på bæredygtighed, hvor vedvarende energi spiller en stor rolle i øens daglige liv.

Øen har derfor både en smuk natur og en rig kulturhistorie, der afspejler, hvordan menneskets aktiviteter gennem tiden har levet i tæt samspil med landskabet, og hvordan Samsø i dag står som et eksempel på bæredygtig udvikling.

Korskro-Varde

Ny Lifstrup er en udstykning af statshusmandsbrug fra 1930érne på tidligere hedejord. Husmandsbrugene ligger regelmæssigt placeret på en lang række langs Lifstrup Hovedgade på små lange jordlodder markeret af levende hegn og strækker sig ud til kommunegrænsen.

Fra 1930-40 oprettedes 16 nye landbrugsejendomme. Smedje og købmandsforretning (1930 Lifstrup Hovedvej 13 og 12) blev grundlagt og huse bygget. Årsagen var hedeopdyrkning. I den sidste del af perioden blev den resterende del af heden opdyrket, og de sidste nye ejendomme udstykket. Dermed var blomstringstiden ved at være slut.

I 1960 var der i Lifstrup 44 landbrugsejendomme, købmand, smed, foderstofforretning (1954-55 Gl. Lifstrupvej 67), frysehus og 12 huse (de sidste først bygget 1962.)

Fra 1960 nedlagdes flere gårde, de eksisterende blev i vid udstrækning drevet som fritidslandbrug eller jorden blev udlejet.

Nær ved et af tilløbene til Alslev Å lå den tidligere hovedgård Ølufgård placeret. (Ølufgårdsvej 33) Den nuværende gårds udbygninger stammer fra 1919, stuehuset fra 1955. Gården er i dag reduceret til en almindelig stor gård, men med Ølufgårdsvej, der skærer lige gennem anlægget, er den stadig imponerende. Hovedgårdens ejerhistorie fra 1583 beskrives i Trap Danmark (1879).

Til gården hørte indtil 1850’erne Øluf Mølle, der ligger sydøst for Ølufvad Kro.

Møllen nævnes første gang i 1610. Bækken Skærbækken er opstemmet til en langstrakt møllesø. Den eksisterende mølle er opført som kornmølle i 1876, også anvendt som stampemølle. Øluf Mølle er nu ude af drift, men det samlede anlæg med en trelænget gård og møllehuset placeret ved en opstemmet bæk er i dag det eneste eksempel på mølleanlæggene i Esbjerg Kommune.

Tidligere havde egnen mange vandmøller, der i dag er forsvundne.

Ved krydset mellem Alslev Å og Varde/Ribelandevejen ligger endnu i dag den fredede Ølufvad Kro, og betegnelsen ”vad” fortæller, at her var der passage over åen.

Ølufvad Kro blev opført i 1677 som en fæstegård. Den fredede kro har i århundreder fungeret som kro og gør det stadig. I hundreder af år gik studedriverne ad Drivvejen fra Limfjorden i nord mod marskens enge i det sydlige Jylland. Undervejs kom studedriverne forbi Ølufvad Kro, og kroen var samlingspunkt for studedrivere i flere hundrede år. En afmærket sti følger et stykke af Drivvejen.

Øluf Mølle blev anvendt til elproduktion 1922-1950. (Kulturhistorien i planlægningen).

Køgebugt

Køgebugt, beliggende mellem Køge og Stevns, er et område rigt på både natur og kulturhistorie. Bugtens varierede landskab spænder fra lavtliggende strandenge og vådområder til de dramatiske klinter langs Stevns Klint. Her mødes det danske landskab med havet, hvilket skaber et unikt miljø for både fugle og andre dyrearter. Området er kendt for sit rige fugleliv og fungerer som et vigtigt raste- og ynglested for flere trækfuglearter, og den omkringliggende natur er beskyttet som en del af flere naturreservater.

Kulturhistorisk har Køgebugt en lang historie, som går tilbage til vikingetiden og middelalderen, hvor området har været et centralt handels- og skibsbyggeområde. Køge, som ligger ved bugtens sydøstlige kyst, var en vigtig handelsby i middelalderen og har bevaret mange bygninger og kulturmiljøer fra denne periode. Stevns Klint, som ligger mod øst, er ikke kun et geologisk vidunder, men også et område, der har stor historisk betydning. Klinten er et UNESCO verdensarvsted, der rummer spor fra både dinosaurernes tid og de voldsomme klimaforandringer, der fandt sted for millioner af år siden.

Amager Fælled

Amager Fælled er et enestående natur- og kulturhistorisk område beliggende tæt på Københavns bymidte. Fælleden er en stor, åben græs- og moseflade, der fungerer som et vigtigt rekreativt område for byens borgere og et hjem for et rigt dyreliv. Det varierede landskab, med engarealer, søer og små skove, rummer både naturlige og menneskeskabte spor.

Historisk har Amager Fælled spillet en vigtig rolle som græsningsområde og som en del af Amagers landbrugshistorie. Den har været præget af både landbrug, militær aktivitet og byens udvikling. I dag er området et af de få store sammenhængende naturområder i Københavns omegn, og det bevarer både naturens mangfoldighed og en del af Københavns kulturhistorie, som kan opleves gennem de gamle fællesmarker og spor fra tidligere tider. Amager Fælled er et eksempel på, hvordan natur og byliv kan sameksistere og skabe værdi for både biodiversitet og kulturarv.

København & Lynetteholm

Københavns havområde, der omfatter Kongedybet og Øresund, har i århundreder været en unik symbiose af natur og kulturhistorie. Havets strømme tilfører iltrigt vand til Østersøen, hvilket understøtter en særlig biodiversitet i området. Projektet med Lynetteholm truer denne balance ved at ændre strømforholdene og mindske tilførslen af livsvigtigt saltvand til Østersøen.

Samtidig er området rigt på kulturhistoriske minder. Fredede monumenter som Lynetten, Trekroner og Middelgrundsfortet fortæller historien om Københavns maritime forsvar, men risikerer at blive isoleret fra deres oprindelige havmiljø og indelukket af ny bebyggelse. På havbunden findes rester af det oprindelige Trekroner og potentielt stenalderbopladser, der vidner om menneskets tidlige tilpasning til livet ved havet. Uden omfattende arkæologiske udgravninger vil denne uvurderlige historie forsvinde, hvis projektet realiseres.

Lynetteholm risikerer dermed at slette både naturens og kulturens historiske arv, som i generationer har defineret København som havby.

Aarhus bugten

Århus Bugten er en naturskøn og historisk vigtig del af Danmarks østkyst. Den rolige bugt er kendt for sit varierede dyreliv, som omfatter sæler, marsvin og et rigt fugleliv, der trives i de mange ålegræsenge og stenrev. Disse levesteder spiller en vigtig rolle i bugtens økosystem og fungerer samtidig som naturlige kystbeskyttere.

Kulturhistorisk har bugten været et centrum for handel og bosættelser i årtusinder. Langs kysten findes spor af vikingetidens skibsfart og middelalderens byliv, særligt omkring Aarhus, der voksede frem som en vigtig havneby. Moderne udvikling og havneprojekter udfordrer dog denne balance, da ændrede kystlinjer og forurening kan påvirke både biodiversiteten og de historiske fund, der gemmer sig under havets overflade.

Aarhus Bugten er derfor ikke kun et smukt landskab, men også en vital ressource og en levende fortælling om naturens og menneskets sameksistens gennem tiden.